Tekst: © Anders Chr. Enevoldsen

Ringenes Herre og Ringsted

Til gudstjeneste i biografen

”Universitetsprofessor J.R.R. Tolkien var ikke tilfreds med, at den engelske mytologi med riddere i skinnende rustninger for det meste var stjålet fra franske legender og sagn. Derfor besluttede han sig for at skrive en ny britisk en af slagsen, hvor han lod sig inspirere flere steder fra. Blandt andet fra Norden.1

”Anerkendt i litterære cirkler er Tolkien ikke uden videre. Man kan ikke slå ham op i diverse litteraturhistorier - men til gengæld kan man finde ordet »hobbit« i The Oxford English Dictionary. Tolkien nåede med »Ringenes herre« langt ud over de sædvanlige litterære cirkler og blev - og bliver - læst af mange, der ellers ikke åbner bøger. Faktisk skabte han ene mand en ny litterær genre. Havde det ikke været for »Ringenes herre«, havde vi ikke fået J.K. Rowlings bøger om Harry Potter, C.S. Lewis´ Narnia-bøger eller Astrid Lindgrens »Brødrene Løvehjerte« - for nu at bare at nævne de mere kendte i Tolkiens kølvand”.2

Det er ikke noget nyt at beskrive kristen tro og liv gennem eventyr. Før Tolkiens tid har vi John Buyans3 berømte ”Pilgrimsvandringen”, der udkom i stort tal, måske på højde med Tolkiens bøger? Den blev også filmatiseret og kan stadig fås på video. Skal vi finde et nyt dansk eventyr i samme stil har vi Anette Broberg Knudsens trilogi ”Rejsen til landet bag bjergene", som mange af os kender. Men Tolkien adskiller sig fra (alle?) de øvrige forfattere ved at skrive for eventyrets skyld og for at skabe en engelsk mytologi.

”Ringenes Herre” er skrevet i årene 1936-49. Det er historien om en magisk Ring med store kræfter, som den unge, hobbit Frodo Sækker får i sin varetægt. Ringen er efterstræbt af Sauron, den onde fyrste i landet Mordor. Ved hjælp af Ringen kan Sauron få magten til at undertvinge og herske over alle folkeslag i Midgård. Hvis han får fat i Ringen, er verden fortabt og prisgivet ondskaben. Frodos mission er at ødelægge Ringen, og dermed forhindre Sauron i at gennemføre sin plan. Men der er kun én måde - nemlig at destruere Ringen en gang for alle: Frodo må sammen med en flok venner og hjælpere rejse gennem Midgård og ind i Mordor. Her ligger Dommedagsbjerget, hvor Frodo skal kaste Ringen ned i Dommedagsspalternes glødende dyb.

”Når biografgængere i hele Danmark i denne tid sætter sig godt til rette i biografsalen med popcorn og cola for at se Ringenes Herre, tror de, de skal i biografen. I virkeligheden er de til gudstjeneste, de ved det bare ikke. Det mener Hans Hauge, dr. phil. og lektor i engelsk på Aarhus Universitet. - Der er ingen tvivl om, at Ringenes Herre er indirekte kristen forkyndelse, fastslår han”.4

Forfatteren Poul Hoffmann, Birkerød, er også begejstret for bøgerne og har læst dem seks gange. Men Poul Hoffmann har også sine betænkeligheder: ”Hvor havner de unge mennesker, som er fuldstændig bjergtaget af magien i Ringenes Herre, hvis de en dag står over for en virkelig troldmand? Og når man så ser og hører noget til disse Tolkien-sekter, der er kommet i kølvandet på bøgerne - hører om mennesker, der lever mere i Tolkiens verden end i denne verden - så er det ikke nogen god ånd, der lyser ud af dem".5

Ringen sluttes

Lohses forlag har udgivet bogen ”Ringen sluttes” af Kurt Bruner og Jim Ware 6. De to forfattere har ingen forbehold overfor Tolkiens eventyrverden. I 21 afsnit reflekteres over de mange paralleller mellem vore vilkår og hobbitternes. Der er megen indsigt og inspiration at hente, når man sammenholder Tolkiens fantasiverden med den kilde, der mere end noget andet var brændstoffet for hans arbejde - Bibelen. En bog for Tolkien-elskere, men også for den, som trænger til et skub for at komme i gang med ”Ringenes Herre”. Den kan læses, selv om man ikke er fortrolig med hverken filmene eller bøgerne. En spændende bog, hvor forfatterne bruger Tolkiens egne udsagn, når de går bag om eventyret.

Er vi også ringbærere?

At ”Ringenes Herre”er indirekte kristen forkyndelse, det kan der vist ikke være tvivl om. Men Hans Hauge påstår, at biografgængere er til gudstjeneste, når de ser ”Ringenes Herre”. Hvis påstanden er rigtig, hvad betyder det så for os og for vore muligheder?

Henrik Højlund deler åbenbart Hans Hauges synspunkter: ”Så er det man går ind og ser Ringenes Herre, og pludselig er følelsen der - for fuld udblæsning: Tænk hvis livet virkelig kunne være så stort, så betydningsfuldt, så mægtigt. Tænk …? Gid det var …!

Men det er det jo, kære unge kristne. Har du glemt, at det er det drama, du er døbt lige ind i? Troede du, at dåben bare var en lille hyggelig, højtidelig ceremoni for at fastholde en eller anden lidt gammeldags tradition? Tro om igen! Du blev i dåben ført ind i det store drama. Dåben rev dig ud af Satans magt og satte dig ind på den vej, der fører dig mod alle dine dybeste og bedste længslers land.

Ringbærere? Vi er korsbærere. Vi bærer et usynligt kors, som vi blev mærket med ved vores dåb, da vi blev revet ud af Satans magt. Ringen prægede Frodo med begær. Når vi bærer Kristi kors, så præger det os med Guds kærlighed. Vi er sat til at være korsbærere her i Ringsted – at bringe evangeliet ud.

Peer Mikkelsen

1 Kristeligt Dagblad den 14. december 2002
2 Lars Tjalve i Kristeligt Dagblad den 12. december 2002
3 1628-88. Engelsk baptistprædikant, skrev romanen i fængsel.
Udgivet 1678.
4 Bladet ”Krifa”, nr. 1, 2003. Men også i Kristeligt Dagblad den 28. december 2001
5 I et interview i Indre Missions Tidende, nr. 50, 2002. Poul Hoffmann har skrevet forordet til ”Ringen sluttes”, hvori han også giver udtryk for sine betænkeligheder.
6 Kurt Bruner er vicepræsident for organisationen ”Focus on the family” i USA. Se www.family.org
7 Sognepræst Henrik Højlund i Indre Missions Tidende nr. 21, 2002.